Forside * Nyheder

Marantz SR5006 surround receiver er landet


 


Den nye netværks-receiver fra Marantz er landet, og byder på 7.1 surround, internet radio, netværks-afspilning incl. Apple Airplay.


En moderne surround receiver er blevet et musik mediecenter, eller en netværks-afspiller. På surround-siden har den 7.1 kanaler, med en god, kraftfuld og vellydende “motor” bag.


Men tiden hvor en surroundforstærker “bare” splittede lyden ud i flere kanaler er forbi. Med SR5006 er der mulighed for at tilslutte den internettet og dermed streame musik fra en masse forskellige internetradiostationer, ligesom den kan samle og afspille alt musikken på ens hjemmenetværk.


Eller hvad med at streame musikken trådløst via din Apple AirPlay enhed, DLNA enhed eller fra en bluetooth-enhed gennem M-Xport?


 



 


Recieveren kan automatisk kalibrere rummet, for optimeret akustisk integration til lokalet. Det er blot at sætte den inkluderede mikrofon til og lade recieveren gøre resten. Audyssey MultiEQ-XT analyserer automatisk ens rums akustiske egenskaber og sætter derefter indstillingerne – næsten uden at man skal røre en finger.


På HDMI-siden understøttes version 1.4a, der også har fuld understøttelse for 3D signaler. Der er hele seks HDMI indgange, så der er plads til mange apparater samtidig.


Distributør i Danmark og Sverige er HiFi Freaks, og receiveren er prissat til kr. 5.995,-.


 



Kilde: HiFi Freaks

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.