Forside IFA IFA 2011

Tjek Philips smarte højttalerdocks til Android

Tre nye højttalerdocks med tilslutning, der passer til stort set alle Android-mobiler – lyden leveres via Stereo Bluetooth.

Der er Android-mobiler alle vegne, men de er alle designet på hver sin måde, hvilket har gjort det mere end besværligt at lave godt tilbehør, der virker på tværs af de forskellige producenter og modeller.

Nu gør Philips noget ved problemet og lancerer en serie af højttalerdocks med et unikt tilslutningsdesign, der kan justeres i tre dimensioner og dermed tilpasses til stort set alle Android-mobiler på markedet.

Din Android-mobil skal blot have en MicroUSB-port, og  så sørger Philips’ anlæg for at holde mobilen på plads og lade den op mens den er tilsluttet. Hvordan kommer lyden så ud af mobilen, spørger du måske? Via Bluetooth, selvfølgelig, og Philips har endda lavet en app, Songbird Media Player, til formålet. Songbird kan afspille den musik, der er laget på selve mobilen, eller streame indhold fra nettet eller din computer.

Du har tre systemer at vælge imellem: Fidelio AS851 er størst og med bedst lyd, Fidelio AS351 gør det muligt at vælge mellem batteri eller strømtilslutning, og den lille og kompakte AS111 er til dig, der bare vil have en moderne clockradio på natbordet.

Vi kender endnu ikke priserne, men de tre højttalerdocks ryger ud på butikshylderne til oktober.


 

 





6096063252_fe979b77e7_o
 De nye dockinghøjttalere har en tilslutning, der passer til stort set alle Android-mobiler. Her ses AS851


 


6095521555_85b7eefddb_o
AS111 er til dig, der bare vil kunne vækkes af søde toner fra din Android-mobil om morgenen.


 


6095521469_1b12631bba_o
AS351 har indbygget batteri, så du kan tage den med på farten.


 


Img_4126

Img_4128

Img_4130

Img_4447

Img_4448

Img_4450


Annonce