Forside Produkter HiFi & Surround

Musical Fidelity opgraderer M1 DAC


Nu opdateres den lille DAC fra Musical Fidelity med indbygget asynkron USB overførsel.


Den tidligere M1 DAC leverede høj ydelse til overkommelig pris. Men en anke har været at den ikke tilbød indbygget asynkron USB overførsel, hvilket har krævet en investering i en separat V-Link. Det rådes der nu bod på, med M1 DAC-a, der kort fortalt er V-Link funktionaliteten bygget ind i en M1 Dac.


Hvorfor er asynkron USB-overførsel vigtigt? Det er der to årsager til fortæller importøren:



  • Den ene er at det er nødvendigt for at overføre 24 bit 96 kHz lyd til DAC’en.

  • Den anden er bedre lyd takket være mindre jitter. Lyd via USB kan fungere på forskellige måder. Den mest udbredte er såkaldt adaptiv synkroniseret overførsel. Her er det kort fortalt PC’en der styrer D/A konverterens clock-frekvens, og dermed mængden af jitter i lyden (jitter er en form for digital forvrængning). En mere avanceret, og langt bedre, måde at overføre lyd via USB, er såkaldt asynkron overførsel. Her er D/A konverterens clock-frekvens fuldstændigt uafhængig af PC’en, og dermed er lydkvaliteten HELT uafhængig af PC’ens eventuelle luner.

Med den nye opdatering er M1 DAC-a en topmoderne og meget fleksibel D/A konverter. Udover den asynkrone USB tilslutning findes både coax og optisk SP/DIF, samt AES/EBU via XLR.


M1 DAC-a er klar til levering nu, og prisen er uændret 3999,-


 



 


Kilde: KC Audio  (Kontakt for nærmeste forhandler).

Annonce