Forside Nyheder

Boxer runder kunde nummer 100.000


 


Præcis to år efter fødslen den 1. november 2009 har Boxer nu netop rundet 100.000 kunder. Og det går stærkere end nogensinde med at kapre nye.


“Vi ser en markant stigende interesse over hele landet for at blive Boxer-kunde, men lige nu er interessen ekstra stor, fordi langt de fleste danskere gerne vil sikre sig adgang til at se TV 2, som bliver betalingskanal til januar. Den interesse vil fortsætte et godt stykke ind i det nye år”, siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV A/S.


Oprindelig havde branchen forventet at kundetilstrømningen til Boxer ville gå hurtigere end tilfældet var. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Boxer runder kunde nummer 100.000, præcis to år efter Boxers officielle premiere den 1. november 2009.


Kunde nummer 100.000 blev Chris Corneliussen fra Slagelse. Han blev belønnet med et års Boxer-abonnement samt en fladskærm.


 


Kilde: Boxer

Annonce