Forside Nyheder

LG Optimus 2X nu med Gingerbread


LG Optimus 2X kan nu udstyres med Gingerbread, og er klar i en helt ny, hvid version.


 


Ny Android for LG optimus 2X


Det har taget sin tid, men nu kan danskere ejere af LG Optimus 2X endelig opdatere deres mobil med Android version 2.3.4, også kendt som Gingerbread.


Da Optimus 2X først kom på markedet var det med Android 2.2, men opdateringen til Gingerbread var allerede klar til de amerikanske brugere i slutningen af juli.


Vi danskere får først opdateringen nu, men bedre sent end aldrig. Ifølge LG, så betyder opdateringen, at det er “enklere at udvikle spil og applikationer og giver samtidig brugeren en bedre og mere fuldendt oplevelse. Fokus er lagt på forbedringer af spil, multimedia og kommunikation, og blandt andet kan spillene fås i en blødere animation, hvilket giver en bedre helhedsoplevelse.”
 


Skal installeres via USB


LG meddeler også, at opdateringen inkluderer “et forbedret tastaturunderlag, som gør det muligt både at skrive hurtigere og mere præcist.”


For at få fingre i opdateringen skal du have fat i en computer, et USB-kabel og programmet LG Mobile Support Tool, der kan hentes fra LGs webside her!


LG anbefaler, at du tager en sikkerhedskopi af mobilens indhold, inden går i gang med opdateringen. På websiden kan du også finde en guide, der hjælper dig igennem opdateringen skridt for skridt. Skal du have en hjælpende hånd, så kan du kontakte kundeservice på telefonnummer 80 88 57 58.


Har du endnu ikke købt en Optimus 2X, så kan du nu også få den i hvid. Prisen er 2.800 kroner uden abonnement.


 

Annonce