Forside CES CES 2012

Samsung vil satse på Google TV


Næste år vil du sandsynligvis kunne rende ud og købe et Samsung-tv med Google-teknologi inden i.


 


Verdens største tv-producent, Samsung, hopper i kanen med Google, og de færdige produkter vil skille sig ud fra konkurrenternes, lover direktør.


Samsung, verdens største tv-producent, har meddelt, at man pt. forhandler med Google om at benytte internetgigantens Google TV-platform i kommende produkter.  Det skriver Reuters.


Samsungs direktør for tv-divisionen, Yoon Boo-keun, siger at Samsung vil lanceret Google TV-baserede produkter næste år, men overrasker ved at fortælle, at afsløringen af dem ikke vil finde sted på CES 2011-messen i Las Vegas til januar.


TV-bossen understreger, at Samsungs produkter med Google TV vil skille sig ud fra konkurrenterne. Det lyder som om, at Samsung har fået en speciel aftale med Google i stil med, hvad Nokia og Microsoft har fundet frem til på mobilfronten.


Google TV blev lanceret sidste år i USA, men blev en stor fiasko med skuffende produkter og en mindre end optimal brugeroplevelse. Logitech har offentligt meldt ud, at firmaet fortryder sin Google TV-satsning, der kom til at koste mange hundreder millioner.

Annonce