Forside Indhold og distribution Musik

Wimp justerer prisen


Har du Wimp abonnement, og kun lytter fra computer, er der nu penge at spare.


 


Abonnementet på Wimp musikstreaming bliver billigere, hvis du kun bruger en computer til at lytte fra.


Telenors Wimp musikunivers tilbyder også ikke-Telenor kunder adgang til musikstreaming af de mange millioner numre. Men hidtil har det kostet kr. 99/måned at abonnere, uanset anvendelse.


Nu barberer Wimp en 50’er af prisen, for de abonnenter som udelukkende lytter musik via computeren. Fremover kommer det til at koste 49 kroner/måned.


Vil man derimod have hele pakken med adgang fra smartphones, tablet-computere og Logitech Squeezebox så koster det fortsat 99 kroner/måned.


Dermed lægger Wimp sig prismæssigt op af konkurrenten Spotify, dog uden at tilbyde det mere begrænsede gratis-abonnement som Spotify tilbyder.


Wimp kan prøves gratis i 30 dage. Se mere på wimp.dk


 

Annonce