Forside Nyheder

Apple tabte retten til navnet iPad i Kina


 


Apple har tabt retten til navnet iPad, ved en kinesisk domstol. Det tilhører en producent i Taiwan.


En domstol i den kinesiske by Shenzhen har givet producenten Proview ret i, at de ejer retten til navnet iPad i Kina. Det skriver Want ChinaTimes.


Proview er Taiwansk ejet, men har kontorer i Shenzhen og Hong Kong. De ejer angiveligt stadig varemærket IPAD i Kina, et navn de registrerede tilbage i år 2000.


Sagen er dog lidt speget, for moderselskabet Proview International solgte for 10 år siden retten til navnet IPAD til britiske IP Applications, der senere solgte det videre til Apple.


Men den aftale gjalt angiveligt ikke det datterselskab af Proview, der opererer fra Shenzhen i Kina. De har stadig retten til at bruge navnet IPAD i Kina. Det betyder samtidig at Apple illegalt har benyttet navnet iPad i Kina, og derfor sagsøges de angiveligt nu af Proview for den nette sum af 10 mia. kroner, oveni et krav om salgsforbud.


Ironisk nok ligger Shenzhen den region i Kina, hvor en stor del af verdens iPad-produktion foregår.

Annonce