Forside Baggrund

Hvor mange gange må sælgeren reparere din mobil?


 


Tjek denne video, hvis du er i tvivl om dine rettigheder i forbindelse med reparation af smartphone eller tablets under reklamationsretten. 


I år har mere end hver femte henvendelse til Forbrugerhotlinen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen drejet sig om reparationer af defekte varer. Mere end 53 % af de generelle henvendelserne vedr. mobiltelefoner drejer sig om reparation af mobiler.


Forbrugere henvender sig til deres hotline, fordi de har svært ved at gennemskue, hvor mange forsøg teleselskabet eller sælgeren har til at reparere eller levere en ny vare.


Derfor har de nu produceret en video, der på en underholdende måde fortæller om rettighederne vedrørende reparation af mobiltelefoner. Se den her ovenfor.


 


5 gode råd hvis der viser sig en fejl ved din mobil




  • Klag over fejlen til forhandleren. Sørg evt. for at have skriftlig
    dokumentation for din klage.
  • Var fejlen eller årsagen til fejlen til stede på købstidspunktet,
    skal forhandleren reparere mobilen gratis.
  • Forhandleren har som udgangspunkt kun ét forsøg til at reparere en fejl.
    Opstår fejlen igen, kan du muligvis få pengene tilbage.
  • Forhandleren har som tommelfingerregel 14 dage til at reparere din mobil,
    men der findes dog en række undtagelser.
  • Hvis forhandleren bruger mange forsøg på at reparere din mobil, kan du
    kræve en anden mobil magen til, eller du kan kræve dine penge retur.


 


Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 

Annonce