Forside Nyheder

Uret som forlænget arm til din smartphone


Dette er ikke det nye Apple ur, men en iPod Nano monteret som urskive.


 


Hvis rygterne taler sandt, så arbejder både Apple og Google på at integrere “ure” med smartphone. Apple tilmed med tale.


Både Apple og Google menes at arbejde på intelligente “armbånds-ure”. Det skriver avisen The New York Times.


Formålet med den nye type af armbåndsure, er at løse det “problem” som de fleste smartphone-brugere nok kender: Telefonen ligger i lommen, og der tikker en SMS eller en anden besked ind, eller der kommer et opkald. Op med telefonen, for at se hvad det er. Nå, det var bare en Facebook-opdatering, det må vente, og tilbage i lommen med telefonen.


Hvis der nu i stedet sad et ur på armen, som kunne vise beskeder fra smartphonen, ville det være nemmere lige at overskue vigtige opkald eller beskeder, og reagere eller ignorere dem.


Kilder tæt på Apple kna ifølge NY Times også fortælle, at Apples “armbånds-ur” forventes at få tale-assistenten Siri indbygget, så iPhonen kan fjernbetjenes med stemmen.


Hvad det ender med når produkterne engang er klar, må vi afvente at se. Men det ender ihvertfald med en masse enheder, man skal huske at lade op for at hele gadget-universet virker.


Google har iøvrigt hyret tidligere Nokia ingeniører til udviklingen, af de nye små computere til håndledet.


“Beem me up, Scotty.”


 



Dette er ikke det nye Apple ur, men en iPod Nano monteret som urskive.


 

Annonce