Forside CES CES 2012

CES 2012: LG har fokus på design i deres 2012 TV

På CES 2012 fremviser LG sin nye serie LED TV-apparater, som består af en række nye modeller til det nordiske marked. Serien har et elegant og minimalistisk design med en næsten usynlig ramme rundt om skærmen på topmodellerne. Vi tjekkede, og der er kun en ca. 0,5 cm, også med billede på!

Det nye formsprog har et design i høj kvalitet med en helstøbt, millimetertynd aluminiumsramme, der afsluttes med en fod der matcher designet.

3D-oplevelsen gøres mere omfattende takket være en række nye funktioner. Ved hjælp af ?3D Depth Control? kan brugeren selv bestemme niveauet for 3D-dybden og tilmed konvertere al 2D- materiale til 3D. Dette kan tilmed gøres bedre end tidligere takket være et opdateret program, som giver en endnu mere troværdig 3D-oplevelse, uafhængigt af originalkilden. 3D Sound Zooming giver 3D-oplevelsen endnu en nuance, da lyden nu også er i 3D og følger objekternes bevægelser på skærmen.

De nye modeller har det helt opdaterede Smart TV-koncept og den nye version af fjernbetjeningen Magic Remote, som man med lethed kan bruge til at navigere rundt på internettet og blandt sine favorit-apps. Fjernbetjeningen lader dig pege og klikke, men giver nu også mulighed for at scrolle, gennemføre kommandoer via bevægelser og styre tekstinput ved hjælp af din stemme. Den behagelige og brugervenlige nye grænseflade, Dashboard 2.0, gør det samtidig muligt at placere sine apps, hvor man selv vil have dem.

Topmodellerne LM960V og LM860V har desuden dual core-processor, hvilket gør Smart-TV-oplevelsen op til fire gange hurtigere end tidligere. Den nye delingsfunktion, Smartshare 2.0, er en ny enkel måde at dele indhold mellem enhederne. Billedet fra en bærbar computer, smartphone eller tablet kan for eksempel deles på tv?et, og på LM960V og LM860V kan billedet fra tv?et tilmed deles mellem alle enhederne. Det hele fungerer naturligvis trådløst.

Topmodellen i den nye designserie er LM960V, som har en bagbelysning af NANO LED. Der er indlagt LED-lamper i hele skærmens bagside og føjet en tynd NANO-film til panelet. Udover at muliggøre et tyndere design giver filmen også en bedre spredning af lyset fra LED-lamperne, hvilket resulterer i et blødere og jævnere billede. Kombineret med Micro Pixel Control-teknikken bliver det muligt at styre flere områder på billedskærmen individuelt, hvilket giver skarpere kontraster og bedre kontrol ved lysstyrke og farver.


Tilgængelighed og specifikationer

LGs designserie består af følgende modeller, som forventes at blive lanceret på det nordiske marked i andet kvartal af 2012:

    * LM960V:
          o NANO Full LED
          o 47, 55 og 84 tommer (84 tommer kommer i det andet halvår af 2012)
          o Cinema 3D inklusive fire par 3D-briller & Dual-Play briller
          o Smart TV inklusive stemmestyret Magic Motion fjernbetjening
          o Dual Core-processor
          o Indbygget WiFi-support
          o MCI 1000

    * LM860V:
          o LED Plus
          o 55, 47 og 42 tommer
          o Cinema 3D inklusive fire par 3D-briller & Dual-Play briller
          o Smart TV inklusive stemmestyret Magic Motion fjernbetjening
          o Dual Core-processor
          o Indbygget WiFi-support
          o MCI 800

    * LM760T:
          o LED Plus
          o 55, 47 og 42 tommer
          o Cinema 3D inklusive fire par 3D-briller
          o Smart-TV inklusive Magic Motion fjernbetjening
          o Indbygget WiFi-support
          o MCI 800

    * LM670T:
          o LED Plus
          o 55, 47, og 42 tommer
          o Cinema 3D inklusive fire par 3D-briller
          o Smart-TV inklusive Magic Motion fjernbetjening
          o Indbygget WiFi-support
          o MCI 400

    * LM660T:
          o LED Plus
          o 55, 47, 42 og 32 tommer
          o Cinema 3D inklusive fire par 3D-briller
          o Smart-TV inklusive Magic Motion fjernbetjening
          o Indbygget WiFi-support
          o MCI 400

    * LM669T:
          o Samme specifikationer som LM660T, men med hvid ramme og fod
          o 47, 42 og 32 tommer




Annonce