Forside CES CES 2012

CES 2012: Sony fremviser hybrid-tablet


Sony eksperimenterer med formen for fremtidige computere.


 


Er Sony på rette vej med sit koncept for en Windows 8-maskine, der både kan fungere som tablet og almindelig bærbar pc?


Når Windows 8 lander senere på året bliver det Microsofts første operativsystem, der både er optimeret til tablets og til brug med almindelige computere. Sony forbereder sig til lanceringen, og demonstrerede en prototype på CES, der både kan bruges tom tablet og som bærbar pc.


Den lækre VAIO-prototype var desværre låst væk under inden i en glasmontre, men vi havde da mulighed for at tage fotos og stille spørgsmål. Der er tale om en hybrid hvor skærmen kan glide ned over tastaturet á la ASUS’ Eee PC Slider SL101 og Samsungs Sliding PC 7 Series, der blev vist på CES 2011.


 



Det er ikke en iPad, men den er overraskende tynd som tablet.


 


Sonys bud på en hybrid ser veldesignet og lækker ud, og der er to USB-porte i den ene side og endda en stylus, så du nemmere kan styre Windows 8 i klassisk Windows-tilstand, hvis du skulle ønske det.


Sony-repræsentanterne ville ikke sige noget om hardwaren inden i, men hvis maskinen finder vej til produktionsbåndet, så tyder alt på en skærm på 12 eller 13 tommer og en af Intels kommende Core i5 eller Core i7-processorer baseret på den strømbesparende Ivy Bridge-arkitektur.


 



Sony fortæller at tastaturet kan tages helt af, hvis det skulle blive nødvendigt.


 


Vi fik også at vide, at tastatur og skærm kan skilles ad, hvis man vil have en mere bærbar tablet, men så mister man også USB-portene og ekstra batterilevetid.


Hvad siger I til Sonys koncept her på Recordere.dk? Et anderledes alternativ er Lenovos Yoga-computer, hvor skærmen kan drejes 360 grader og ligge helt op af maskinens bund.



 



Regn med at se Windows 8-computere fra Sony og konkurrenterne senere på året.


 

Annonce