Forside * Nyheder

LGs kommende X3-mobil har Tegra3-processor


LG X3 får hurtig indmad, lækker skærm og en profil på mindre end ni millimeter.


 


Imponerende specs og lækkert design skal få LGs kommende X3-mobil til at stjæle markedsandele fra konkurrenterne – mobilen afsløres officielt på MWC-messen i Barcelona


LG er på vej med en lækkerbisken af en smartphone, afslører Pocketnow.com. LG X3 bliver angiveligt afsløret på Mobile World Congress i Barcelona i slutningen af februar og bliver udstyret med Tegra 3-processoren fra Nvidia, der byder på hele fire processorkerner. Indtil nu har vi set Tegra 3 i tablet-computere som ASUS Transformer Prime, der har fået flotte anmeldelser i USA.


LG X3 vil få en stor 4,7 tommer skærm med 1280 x 720-pixel opløsning, et 8-megapixel kamera på bagsiden og et 1,3-megapixel frontkamera til videochat. Alligevel vil mobilen have en tynd profil på mindre end ni millimeter.


LG X3 vil understøtte HSPA med download-hastigheder op til 21 megabit per sekund, og kommer med Bluetooth 4.0 og Wi-Fi med understøttelse for b/g/n-standarderne. Inden vi vil der også være en NFC, så mobilen er klar til mobile, finansielle transaktioner.


Ifølge Pocketnow.com bør X3 være ude på butikshylderne sent i løbet af foråret eller tidligt på sommeren.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.