Forside Indhold og distribution Musik

Musikbranchen vejrer nye vinde


Indtægterne fra digital musik voksede i 2011, og nu kigger musikindustrien frem mod nye tider.


Der er fornyet optimisme at spore i musikindustrien ovenpå salgstallene for 2011. Det skriver Reuters.


Salget af digital musik steg med 8%, og endte på lige under 30 mia. kroner på verdensplan. Den fremgang kunne dog ikke opveje tilbagegangen på salg af CD’er, så det samlede marked for musik faldt knap 3 mia. til i alt 95,5 mia. kroner globalt.


Aligevel er der glæde over resultatet. For musikindistrien er gået ned i omsætning år for år siden slutningen af 90’erne, og nu ser det ud som om kurven er ved at vende.


Tilbagegangen i 2011 på omkring 3% er nemlig noget mindre end tilbagegangen forrige år på hele 8%. Så musikbranchen håber at 2013 bliver det år hvor salget af musik igen vil begynde at gå frem.


Så måske er musikstreaming ved at vinde over piratkopiering. Fans af musikstreaming har tidligere peget på, at der kun er en vej frem: convenience. At det skal være nemt og ligetil, og der skal være adgang til alverdens musik ved tryk på en knap. Kun på den måde kommer musikindustrien piratkopiering til livs, og får indtjeningen tilbage på rette spor.


Herhjemme bliver musikstreaming også mere og mere populært, nu er det hver 3. dansker som streamer musik fra nettet viser tal fra Norstat og Wimp. Læs mere her!

Annonce