Forside Nyheder

Boxer får bøde på 100.000 kroner


 


Endnu engang slår Forbrugerombudsmanden fast at mindstepriser ved TV-abonnementer skal være tydelige.


Ved annonceringer af TV-abonnementer skal det tydeligt fremgå hvad mindsteprisen er for bindingsperioden. Det slår Forbrugerombudsmanden endnu engang fast, ved at tildele Boxer en bøde på 100.000 kr.


Mindsteprisen ? den samlede pris inklusive alle uundgåelige omkostninger og gebyrer i bindingsperioden ? skal være oplyst klart og tydeligt. Det var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke tilfældet, da Boxer tv havde et kampagnetilbud på selskabets hjemmeside i juni 2011.


I kampagnetilbuddet blev den månedlige pris samt den halvårlige kortafgift angivet. Det var imidlertid ikke oplyst samme sted, hvad forbrugeren mindst skulle betale i bindingsperioden på 12 måneder. Den samlede pris blev først oplyst, når forbrugeren klikkede på ikonet ?Læs mere?.


?Forbrugerne har krav på at vide, hvad en aftale helt konkret vil forpligte dem til økonomisk ? og det er mindsteprisen et godt udtryk for. Det er positivt, at Boxer straks vedkendte sig overtrædelsen, men jeg forventer samtidig, at forbrugerne fremover kan regne med at få den samlede pris tydeligere oplyst”, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe.


Boxer TV har erkendt fejlen og accepteret bøden.

Annonce