Forside Nyheder

Få B&O anlæg i den næste Audi A3


 


Bang & Olufsen Sound System til Audi A3 er med til at sætte nye standarder for ydeevne, kvalitet og design i kompakte bilmodeller.


Den nye generation af Audi A3 bliver endnu en mulighed for at vælge B&O lyd på farten. Den nye serie Audi-modeller afsløres ved den 82. udgave af biludstillingen Salon international de l’auto et accessoires i Geneve i denne måned .


Det var ikke nogen nem opgave at overføre den Bang & Olufsen lydkvalitet, man kender fra hjemmet, til en kompakt bil som Audi A3. Ved udviklingen af Bang & Olufsen car-fi-systemer inddrages alle aspekter ved den nye bils interiør og placeringen af højttalerne.


For at passagererne i den nye Audi A3 skal få den bedst mulige lydoplevelse, leveres lydsystemet med tre forskellige lydindstillinger og funktionen GALA plus. Sidstnævnte måler og registrerer, ved hjælp af en mikrofon i loftet, støj fra bilen og omgivelserne og tilpasser systemets lydstyrke og klang derefter.


 



 


De flydende konturer af højttalergitrene i fordørene fremhæves med en kant i anodiseret aluminium og en smal hvid lysstribe.


Det diskrete, hvide lys er LED-baseret og adskiller den platinfarvede aluminiumskant og gitrene, hvilket bidrager til at fremhæve det designudtryk, der skabes af lydsystemet og Audi A3 i forening.


 







Tekniske specifikationer


Audi A3: 14 aktive højttalere:
4 x 25-watt diskantenheder
2 x 25-watt mellemtoneenheder
2 x 100-watt basenheder
2 x 40-watt bas- og mellemtoneenheder
2 x 25-watt surroundenheder
1 x 25-watt centerhøjttaler
1 x 200-watt subwoofer
705 watt effekt


GALA plus justerer automatisk lyden i bilen efter kørehastighed og støj fra omgivelserne.


Lydindstillinger: front/bag/alle

Annonce