Forside Nyheder

HTC får måske snart en ny musikstreaming


 


Beats Audio forhandler om at overtage Spotify-konkurrenten MOG. Det kan betyde mere musik til HTC-ejere.


Beats Audio ligger i forhandlinger med musikstreaming-tjenesten MOG, om at overtage deres online musikforretning. Hvis den handel går igennem, kan det betyde at HTC-ejere får adgang til denne Spotify-konkurrent.


Den største ejer i Beats Audio er nemlig HTC, og den taiwanesiske mobil-producent benytter allerede Beats Audio som “varemærke” for bedst mulige lydkvalitet i produkterne.


Der har tidligere været rygter fremme om at Beats Audio var ved at opbygge deres egen musiktjeneste, men nu arbejder de istedet på at overtage en eksisterende hvilket formentlig er for at vinde tid. MOG har nemlig allerede aftalerne i hus med de store pladeselskaber.


MOG startede deres musiktjeneste sidste år og er nået 500.000 brugere.


Hvis Beats Audio får held til at overtage MOG, så virker det sandsynligt at tjenesten skal tilbydes produkter med Beats-navnet. Eksempelvis smartphones som HTC Sensation og HTC Sensation XL.


 


Kilde: AllthingsD

Annonce