Forside Nyheder

iTunes kommer tæt på Blu-ray-kvalitet


iTunes 1080p Vs. Blu-ray. Kan du se forskel?


 


De nye 1080p-videoer fra Apples iTunes-butik kommer meget tæt på Blu-ray hvad angår billedkvalitet, konkluderer webside efter grundig test.


I sidste uge kunne vi fortælle historien om Apples nye 1080p-videoer, og hvor godt de tager sig ud trods hård komprimering. Nu har Ars-technica.com taget et kig på 1080p-videoerne fra Apples iTunes-butik og sammenlignet billedkvaliteten med Blu-ray-film.


Konklusionen: Blu-ray ser stadigvæk bedst ud, men iTunes-filmene kommer rigtig tæt på. Faktisk så tæt, at folk med dårligt kalibrerede fladskærme og/eller dårlige øjne næppe vil kunne se forskel.


Det skal dog påpeges, at Blu-ray-film stadigvæk leverer en overlegen lydkvalitet med ukomprimerede lydspor, hvorimod iTunes-filmene kun leverer Dolby Digital 5.1 og nogle gange kun stereo.


Derudover kommer Blu-ray-film også med ekstramateriale og kommentarspor.


Men det er jo noget nemmere at streame en film fra iTunes end at løbe ned og købe eller leje en Blu-ray-film. Og det er da også meget lækkert at kunne se eller gense en film eller tv-serie mens du pendler med bus, tog eller fly.


For at se de nye iTunes-film i 1080p HD-opløsning skal du investere i den nye Apple TV eller downloade filmene til en computer, der er tilsluttet til en fladskær med 1080p HD-opløsning. Den nye iPad kan også afspillede filmene i fuld opløsning, men 4:3-formatet betyder, at du får sorte bjælker i top og bund.


Se også: Fedt med 1080P i ny Apple TV

Annonce