Forside Nyheder

Logitech klar med ny Apple Airplay dock


 


Logitech UE Air Speaker


Ny højttaler med airplay til trådløs streaming af musik fra iTunes, iPhone, iPad og iPod touch


Logitech UE Air Speaker har både dock for Apple enheder og Apple AirPlay. Det betyder, at man nu kan streame ukomprimeret musik fra iTunes eller iPhone, iPad eller iPod touch ved at tilslutte hjemmenetværket til en Logitech UE-højttaler.


Designet er bløde runde former, med en pianosort finish. Lyden er stereo.


Ibrugtagningen er gjort nem. Sæt iPad, iPhone eller iPod touch i, følg skærmens anvisninger til download af en Logitech UE app. Derefter skal man blot indtaste et kodeord til netværket, og så er man i gang. Efter denne engangsopsætning er det muligt at spille trådløst fra Apple-produkter som iPhone 4s, iPhone4, iPhone 3GS, iPodtouch (2., 3. og 4. generation), iPad, iPad2 eller iPad (tredje generation) blot de har iOS 4.2 eller senere.


Dock-connector er gemt i en skuffe på fronten. Når musikken spiller kan den bruges til at “parkere” iPhone, iPod eller iPad, samtidig med at den lades op.



 


Pris og tilgængelighed


Logitech UE Airplay Speaker er i butikkerne inden længe til en vejledende udsalgspris på kr. 2.999,-

Annonce