Forside * Nyheder

Medie: Ingen større skærm i iPhone 5


Endnu et af nettets mange bud på, hvordan iPhone 5 kommer til at se ud.


Der kommer ikke nogen 4,6″-skærm i iPhone 5. Intet er hugget i sten, og Apple kan stadig gå efter en større skærm, men der bliver ikke tale om en skærm på størrelse med dem vi ser i de store flagskibe på Android-platformen.


Det skriver iMore, der er et af de mere troværdige Apple-websites på nettet. Sitet har flere gange gættet mere korrekt end mange af deres gadget-rivaler. Fra en af deres kilder tæt på Apple mener iMore at vide, at de rygter om en 4,6″-skærm, der i sidste uge blev viderebragt af Reuters (og som har forårsaget stor diskussion her på Recordere), er forkerte.


For så sent som en måned siden fik iMore bulletiner om at den næste iPhone også vil have en skærm omkring den nuværende størrelse. Som sitet skriver, så er intet hugget i sten, men sandsynligheden for, at iPhone 5 kommer til at have en 4,6″-tommer-skærm er forsvindende lille, mener de. iMore vil dog ikke udelukke, at skærmen bliver større, men det bliver formentlig ikke over fire tommer.


Websitet skriver også, at den lanceringsdato til sommer, som Reuters-historien også fremsatte, er usandsynlig. I følge sitet er 9 måneder simpelthen for kort tid til at udvikle iOS 6 og gøre en ny iPhone helt klar.


Til gengæld mener iMore at have opsnappet, at den nuværende dock-connector vil blive skiftet ud med en mindre connector for at give plads til flere komponenter. Sitet er også gået med i det kor, der synger om at iPhone 5 bliver en 4G/LTE-telefon – fordi Apple allerede er gået ind på det marked med den nye iPad.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.