Forside Nyheder

Windows 8 lander i oktober


 


Windows 8 bliver lanceret officielt i oktober. Det er, hvad de fleste havde forventet, men nu har kilder tæt på Microsoft afsløret mere troværdige informationer om lanceringsdatoen.



Det påstår i hvert fald nyhedsorganisationen Bloomberg, der samtidig kan berette, at Microsoft forventer at gøre Windows 8 færdig hen over sommeren, men også holde en Windows 8-baseret event for deres partnere allerede i næste måned. Det understøtter rygterne om, at Microsofts partnerkonference i juni i Toronto vil være tidspunktet, hvor den sidste betaversion af Windows 8 inden releasen, bliver delt ud.



Bloombergs kilder mener også at vide, at vi allerede kommer til at se en del Windows 8-devices allerede i oktober, når styresystemet lanceres. Det gælder ikke bare PC’er, men også ARM-baserede tablets. Der er også en god chance for, at disse vil blive vist frem til ovennævnte partnerkonference.



Recordere.dk var ellers kommet i besiddelse af informationer, der pegede på en lancering allerede lige efter sommerferien, men disse informationer synes nu at være uddaterede.

Annonce