Forside Indhold og distribution Film

Xbox bruges mere til streaming end til spil


Xbox 360 bruges nu i højere grad til streaming af film, tv-serier og musik. Der er over 36 streaming-apps tilgængelige i USA.


 


Microsofts spillemaskine, Xbox 360, bruges nu i højere grad til streaming af film, tv-serier og musik end til gaming.


Forleden kunne vi fortælle, at Microsoft planlægger at lancere en prisbillig Xbox med fokus på streaming af underholdning, og nu kommer det så frem, at ejerne af Xbox 360 i højere grad bruger maskinen til anden underholdning end gaming.


Det er i alt fald hvis vi skal tro denne historie fra Los Angeles Times, der rapporterer, at Microsofts maskine nu bruges mere til streaming af film, tv-serier og musik end til gaming.


“Hvad vi ser, er, at folk bruger Xbox 360 til at spille spil og derefter bliver på maskinen og bruger den til andre former for underholdning”, siger  Yusuf Mehdi, marketingchef for Xbox-divisionen.


Lur os om det ikke i høj grad er de amerikanske brugere, der står for det høje medieforbrug. I USA er der nu 36 streamingtjenester tilgængelig på Xbox 360, inklusiv Hulu, Vudu og Netflix. Den store, populære betalingskanal, HBO, har netop lanceret sin HBO Go-tjeneste på Xbox.

Annonce