Forside * Nyheder

Europæriske teleselskaber mangler tro i Nokia


Reuters har spurgt fire af de primære teleselskaber i Europa om deres syn på Nokia Lumia Windows smartphones – og blev mødt med skepsis.


Det er ikke svært at finde nogen der vil udtale sig negativt om et bestemt mærke smartphones. Alene fan-kulturen kan dele vandene her. Men hvordan ser det ud hos teleselskaberne, hvad der deres forventninger til Nokias tilbagetog på smartphone-markedet ?


Reuters har haft fat i fire primære teleselskaber i Europa. Her har Nokia Lumia 800, og senere de mindre udgaver i serien, været til salg siden slutningen af 2011. Ingen af de teleselskaber Reuters talte med, mente at Nokia-telefonerne var i stand til at konkurrere med Samsung Galaxy eller Apple iPhone.


Skeptikere peger på at de fikse smartphones med neonfarverne er for højt prissat og mangler marketing, i forhold til at det ikke er et innovativt produkt. Dertil kommer udfordringer med batteri-levetid og software-problemer i de tidlige modeller.


Ingen kommer ind i butikken og spørger efter Nokia, fortæller en chef for mobildivisionen hos en af de europæiske teleselskaber til Reuters og peger på at Nokia står overfor en dobbelt udfordring: De skal forsøge at vende tilbage til fordums stolthed på smartphone-markedet, samtidig med at Windows Phone systemet skal gøres til en succes.


Et tjek i en telebutik fra France Telecom i Paris viste at kunder der spurgte på en ny smartphone først fik forevist en iPhone, dernæst en Samsung og derefter en HTC. Nokia-telefonerne var der, men havde ingen fremtrædende placering i butikken.


Nokias Lumia 900, det nye flagskib indenfor Windows smartphones, er lanceret i USA nu. Her har teleselskaberne oplevet en stærk efterspørgsel allerede, så måske teleselskaberne i virkeligheden savner en rigtig topmodel der kan trække salget af de øvrige Lumia-telefoner.


Recordere.dk har fået fingrene i en Nokia Lumia 900, og er snart klar med en anmeldelse af den. Så kig tilbage senere på ugen, hvis du er nysgerrig efter hvad der er i vente.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.