Forside Nyheder

Forvandl Apple TV til en ordentlig mediestreamer


Med aTV Flash bliver Apple TV lidt sjovere at have stående i stuen.


 


aTV Flash softwarehack nu ude i version 1.5 og udstyrer Apple TV med blandt andet mediestreaming via NFS og problemfri afspilning af ISO-filer.


Apples TV-boks er smart hvis du fuldstændig har omfavnet Apples eget indholdsunivers, men man følger sig hurtigt last inde af den meget begrænsede funktionalitet.


Heldigvis er det forholdsvis nemt at hacke boksen, og hvis du vælger at smide 30 dollars efter aTV Flash-hacket (http://firecore.com/atvflash-black), så kan du udstyre den lille sorte sag med et væld af nye funktioner.


Softwaren er ude i en ny version 1.5 og giver dig blandt andet adgang til følgende: afspilning af et væld af filmformater, inklusiv MKV, afspilning af ISO-filer, hent grafik og metadata fra TheMovieDB og TheTVDB, samt streaming af indhold lagret på en Mac, Windows-PC eller en NAS. Der er understøttelse for AFP, SMB og NFS.


aTV Flash giver dig også en webbrowser, hvor du kan streame HTLM5-video, og derudover, så kan du pille ved en overflod af indstillinger, så du får det lige som u vil have det.


Pt. virker aTV Flash kun med anden generation af Apple TV, men skaberne bag lover, at en udgave til tredje generation er lige på trapperne.


Med en pris på blot 30 dollars lader det ikke til at være en helt dum investering.

Annonce