Forside * Nyheder

Oppo på vej med verdens tyndeste telefon


Sådan skulle den nye Oppo smartphone se ud. Billede fra Engadget China.


 


Oppo, laver de ikke blu-ray? Jo, men snart er de også klar med verdens tyndeste smartphone.


Nu kommer kineserne. På udstillingen Mobile World Congres i Barcelona i februar var det kinesiske Huawei der viste verdens dengang hurtigste og tyndeste smartphone frem, nu er den næste kinesiske producent klar i kulissen.


Det er Oppo, som mest er kendt herhjemme for deres DVD- og blu-ray produkter, der har kastet sig ud i smartphones. Billedet overfor er kommet Engadget China i besiddelse, og viser angiveligt en rendering – et grafisk fremstillet billede – af den kommende telefon.


Med en tykkelse på blot 6,65 mm er den 0,03 mm tyndere end Huawei Ascend P1 S. Ikke meget, men lige nok til at snuppe titlen som verdens tyndeste. Altså hvis den kommer på markedet inden en ny producent gør krav på den titel.


Der er ikke sluppet informationer ud endnu, om hvad Oppo-telefonen vil indeholde. At dømme efter knapperne i rammen er det sandsynligvis en Android smartphone, og matrialevalget minder om en iPhone 4S med stålkant og glas.


Der er mobil-udstilling i Asien om 2 måneder. Mobile Asia Expo slår dørene op 20-22. juni. Men mon ikke vi hører mere om Oppo-telefonen der.


 


Kilde: Engadget China

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.