Forside Nyheder

LG har mistet interessen i Windows Phone


 


LG kalder salgstallene på Windows Phone for meningsløse, og satser indtil videre butikken på Android istedet.


LG har mistet interessen for Windows Phone, ihvertfald for nu. Det fortæller de til avisen Korea Herald, skriver wpcentral. Begrundelsen er at markedet for Windows Phone er for lille.


De udtalte direlte at det ikke giver mening for LG at introducere flere modeller med Windows Phone, med de lave salgstal der er globalt på det marked.


LG indgik tilbage i 2009 et partnerskab med Microsoft, om at være med til at udvikle Windows Phone som ny platform, men den plan gav ikke det ventede afkast. LG endte med at tabe penge. Hele koncernen var i rødt i 7 kvartaler i træk, dette er endelig vendt til plus i seneste kvartal.


Eventyret med Microsoft om Windows Phone var ikke kun dyrt på bundlinjen, de har også tabt markedsandele til konkurrenter som Samsung og HTC på Android.


Så nu vil LG holde fokus på Android, og har ingen umiddelbare planer om flere Windows Phone modeller. De klipper dog ikke navlestrengen, men fortæller til avisen at de fortsat også har fokus på den platform i udviklingsafdelingen. Så de holder døren på klem for Microsoft lidt endnu.

Annonce