Forside Nyheder

Canal Digital i en god udvikling


 


God udvikling i Canal Digital Danmarks parabol-tv forretning i 2011, som tilskrives tilfredse kunder.


Canal Digitals vedholdende fokus på kvalitetsbevidste kunder og god kundeservice har i 2011 bidraget til en positiv udvikling i årets resultat.


Parabol-tv forretningen er gået fra et underskud på 187 mio. kr. i 2010 til et mindre underskud i 2011 på ca. 16,5 mio. kr. (EBITDA). I første kvartal i år har Canal Digital elimineret underskuddet og forventer således overskud i 2012, oplyser Canal Digital i en pressemeddelelse.


At det forbedrede resultat kommer trods en mindre omsætning tilskrives netop fokus på kvaliteten.


?I 2010 lagde vi kundestrategien om og valgte bevidst at gå målrettet efter de kunder, som ønsker et bredt udbud af gode tv-kanaler i suveræn HD billedkvalitet. Salget af stadigt større HD fladskærme og et højt tidsforbrug af tv blandt danskerne understøttede beslutningen om at satse på dette kundesegment. Vi har samtidig eksekveret en kundestrategi med et vedholdende fokus på at gøre det nemt og enkelt at være kunde.”, fortæller adm. dir. for Canal Digital Danmark, Jarl Søderman.


 



Canal Digital Go blev udvidet i 2011, her vist sammen med deres HD Entertain Center TV-boks.


 


VOD og 3D


Nyheder i 2011 var en udvidelse af ?Canal Digital Go?, deres On Demand -tjeneste og Web-TV. Der kom mere atraktivt indhold fra Nordisk Film, SF Anytime, Discovery og Canal+. Tjenesten blev også gjort tilgængelig via app til Samsung TV.


På 3D-området udvidede de med High TV 3D, den hidtil eneste 3D-kanal i Danmark. Ligesom store sportsbegivenheder som French Open og El Clasico, akkurat som i år, blev vist i 3D formatet til glæde for de mange kunder, der har købt en 3D forberedt fladskærm.


?Vi kan se, at kunderne sætter pris på de ekstra gode tv-oplevelser. F.eks. EM-finalen i fodbold i 3D, som vi viser her den 1. juli sammen med TV 2. Vi vil fortsætte udviklingen af Canal Digitals forretning med fokus på høj kvalitet til vores kunder. Vores styrke som satellit-tv operatør med egne satellitter er, at vi leverer en uovertruffen billedkvalitet. Høj kvalitet er gennemgående i hele kundeoplevelsen, og den position vil vi fortsætte med at udbygge i de kommende år?, fortæller Jarl Søderman.


Canal Digital solgte sin kabel-tv division fra til Stofa i 2011, men leverer fortsat indhold til selvstændige antenneforeninger.

Annonce