Forside Nyheder

Dansk Kabel TV Internet bliver til YouSee


Kunder med bredbåndsforbindelse hos Dansk Kabel TV flyttes over til moderselskabet YouSee. Det giver nye muligheder for Web-TV.


Dansk Kabel TV er et selvstændigt datterselskab under YouSee, med egne produkter til bredbånd via kabel-tv.


Med udbredelsen af flere tjenester i forbindelse med kabel-bredbånd, som frit Web-TV i hjemmet og på farten, er kunderne hos Dansk Kabel TV blevet ladt i stikken.


YouSee har ikke kunnet tilbyde de samme tjenester til bredbåndskunder under Dansk Kabel TV, som de kan til “egne” kunder. Men nu er der ændringer på vej.


YouSee er gået i gang med at flytte bredbåndskunder fra Dansk Kabel TV over under YouSee Bredbånd. Det er et arbejde som kommer til at foregå over det næste års tid, da det indebærer tekniske omlægninger for hver af de antenneforeninger der i dag er under Dansk Kabel TV.


Omlægningerne må betyde at flere kunder får adgang til den store pakke med 100 MBit/s (100/10) i modsætning til de 50 Mbit/s (50/5) der i dag er højeste internet-hastighed under Dansk Kabel TV.


Der er i dag ca. 100.000 internet-kunder under Dansk Kabel-TV og ca. 300.000 under YouSee Bredbånd.

Annonce