Forside * Nyheder

Er dine Facebook-venner i nærheden?


 


Der kommer for alvor skub i begrebet venne-lokalisering nu. Facebook har langt om længe lanceret en service, der viser, hvor din Facebook-venner befinder sig.


Det er en af den slags tjenester, som man først hører en hel masse om, derefter bliver den lavet af tvivlsomme, små spillere, før en stor spiller tager den op og gør den til hvermandseje. Facebook har netop lanceret Find Friends Nearby, der kan give dig en liste over Facebook-venner, der fysisk er i nærheden af dig.


Idéen om, at man kan se, hvor ens venner befinder sig, baseret på deres smartphones GPS, er ikke ny. Men nu gør Facebook efter lang tids opvarmning alvor af at inkorporere denne funktion i verdens største, sociale netværk. Foreløbig fungerer funktionen via Facebooks mobile website, hvilket betyder, at den er platforms-uafhængig. Den kan med andre ord bruges af såvel iOS- og Android- wom Windows Phone-brugere.


Man går simpelthen ind på http://fb.com/ffn i sin mobile browser. Her vil man så kunne se, hvilke af ens Facebook-venner, der er i nærheden og samtidig har denne side åben i deres tilsvarende browsere. Det kræver med andre ord, at man selv gør en aktiv indsats for at dukke op på andre folks lister over, hvem af vennerne, der befinder sig i nærheden.


Facebooks mange funktioner til deling af privatlivs-informationer har tidligere fået dem i fedtefadet, og denne nye funktion kan sagtens ende med det samme, til trods for at man selv skal slå til, at man gerne vil kunne “ses”.


 


Opdatering: Nu er funktionen “find venner i nærheden” væk igen. Facebook forklarer det med, at det kun var en test som ikke skulle have været tilgængelig.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.