Forside Nyheder

Sociale Medie-giganter vil stoppe dårlige reklamer


De fleste er enige om at reklamer er gode, når de er relevante, og irriterende, når de er irrelevante eller decideret spam-agtige. Desværre er det sådan i den netværksforbundne verden, at det langt overvejende er det sidste, der er tilfældet.


Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være. Nogle af de største reklamegiganter på nettet, såsom Facebook, Twitter, Google og AOL, har netop indgået et samarbejde i form af Ads Integrity Alliance – eller AIA.


AIA skal i samarbejde med den amerikanske brancheorganisation for netannoncører, IAB, forsøge at hæve kvaliteten af de reklamer, du ser på nettet, og beskytte dig mod “Badware”, som de kalder de dårlige reklamer. Badware i denne sammenhæng kan være malware i form af vira og adware, men kan også bare være reklamer, der leder dig hen til fup-websites eller som forsøger at snyde dig på anden vis.


Google alene stoppede angiveligt mere end 130 millioner Badware-reklamer sidste år.

Annonce