Spotify har høstet en del kritik, for at det kræver en Facebook konto. Nu giver de efter, men indtil videre kun i Tyskland.
Da Spotify gik i luften med deres musikstreaming oktober 2008 var det med eget login. Dette ændrede de i september sidste år, så det blev tættere integreret med Facebook.
Oprettelse af nye brugere og efterfølgende login skulle nu via Facebook, og den beslutning har Spotify høstet en del kritik for. Især fra dem der ikke bruger dette sociale medie, eller blot ikke ønsker at dele med omvendenen hvad de lytter på.
Nu giver Spotify efter og fjerner kravet om Facebook i Tyskland, og tillader igen at Spotify-brugere dér registrerer sig med navn og email istedet. Det skriver The Verge.
Desværre gælder denne ændring i politiken endnu kun Tyskland, og Spotify gav ikke nogen grund. Tværtimod lod de forstå, at det i andre lande fortsat er Facebook-integrationen der er i højsædet.