Forside * Nyheder

Verdens største LED TV


Det er ikke lige til at se på dette billede, men jumbo-skærmen her er et 90″ LED TV.


 


Sharp har præsenteret en ny jumbo-skærm til stuen, og igen høster de titlen for verdens største LED TV.


Størst er altid bedst lader de til at tænke på gangene hos Sharp. Ihvertfald sender de en ny kandidat til “verdens største LED TV” på markedet. Det skriver Engadget.


Det 90 tommer store AQUOS LED TV måler 122 cm i højden og er knap 13 cm dyb, og nålen på vægten svinger lige op over 70 kg uden fod.


Skærmen er 1920×1080 pixels, og på Smart TV byder Sharp på Netflix, YouTube mm.


Pris og tilgængelighed herhjemme kendes ikke endnu, men regn med at skulle have den store pung fremme. Det skønnes at lande på et sted imellem 90-100.000 kroner. Men så følger der også et par 3D-briller med.


Til gengæld lokker Sharp med lavt strømforbrug. De har regnet sig frem til at en gennemsnitsfamilie kun må slippe knap 200 kroner i strøm om året, for at bruge denne jumbo-skærm. Om det kan omregnes til danske forhold må vi vente at se.


Kan det lokke med sådan en 90″ i stuen ?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.