Forside IFA IFA 2012

IFA 2012: Samsung OLED TV og 9-serien LED TV



På Samsungs pressekonference præsenterede de både OLED TV og den nye 9-serie LED TV.

Videoen ovenfor er fra selve præsentationen for kort tid siden.



 


 


OLED 9-serien




Oled_9-series_es9500



Virkeligheden kommer nærmere på IFA

En ny kategori. Et teknologiskifte. En ny æra. På IFA fremviser Samsung for første gang ES9500 for det europæiske publikum. Det er et 55 tommer OLED Smart TV, der vil forandre TV-verdenen for altid.

OLED-teknologien giver de mest realistiske og naturtro billeder på et TV nogensinde. I stedet for baggrundsbelysning lyser hver pixel op individuelt, og det giver ubegrænset kontrast med en ekstremt virkelighedstro farvegengivelse, dybere sortniveau og enestående detaljer i skygger, selv i de mørkeste scener. Den ekstremt hurtige responstid gør sports-og actionscener utroligt livagtige, ligesom 3D-oplevelsen.

TV’et har de samme smarte funktioner som Samsungs topmodeller, der blev lanceret tidligere på året. Stemme- og bevægelsesstyring (Smart Interaction), 3D-underholdning, web og apps (Smart Content) samt mulighed for fremtidige softwareopdateringer (Smart Evolution). Det indbyggede kamera, der muliggør bevægelsesstyring, kan nedsænkes i rammen, når det ikke er i brug. Og med et slankt og tyndt design indsnævres TV’et ud mod kanten af metalrammen.

Desuden understøtter TV’et multi-view – endnu en smart funktion, der gør det muligt for to personer at se forskellige programmer på tv-skærmen samtidig. Ved hjælp af Samsungs multi-view 3D-briller med integrerede hovedtelefoner kan begge personer også få den rigtige lyd til hver sit program. Og via en knap på brillerne kan du nemt ændre indstillingerne og se med på den andens film.  

 

 

LED 9-serien




Led_9-series_es9005



Samsung “goes big” med 75 tommer Smart TV

De, der er på udkig efter et virkeligt stort TV, der kombinerer høj billedkvalitet, design og smarte funktioner, kan stoppe eftersøgningen. ES9005 er Samsungs største TV nogensinde – et Smart TV, der har alt. Hvad med eksempelvis at spille Angry Birds direkte fra din sofa ved hjælp af TV’ets indbyggede bevægelseskontrol?

Med det nye 9-serie TV har Samsung formået at kombinere ny teknologi med høj ydeevne på en opsigtsvækkende måde. Det er måske især det eksklusive, tidløse design med et champagne-farvet stel, der får TV’et til at tiltrække sig opmærksomhed. For ikke at tale om skærmen, der giver en storslået oplevelse på 75 tommer, på trods af at rammen kun er ni millimeter.

TV’et har ikke blot alle de smarte funktioner som Samsungs 8-serie, såsom stemme- og bevægelsesstyring (Smart Interaction), 3D-underholdning, web og apps (Smart Content) og muligheden for fremtidige softwareopdateringer (Smart Evolution). Det har også den nyeste Smart-funktion, der gør det muligt for TV’et at kommunikere trådløst med Samsungs højtaler-docks i 6- og 7-serien. Og med en ny dual core processor går alt meget hurtigere. Derudover kan kameraet oven på TV’et både vinkles for at give en bedre bevægelsesstyring og nedsænkes i rammen, når det ikke er i brug.

Sammenlignet med ES8005 har ES9005 omkring 30 procent bedre skarphed og sortniveau samt 60 procent bedre lysstyrke. Modellen forventes i de danske butikker i slutningen af september og har en vejledende udsalgspris på 65.000 kroner.


 


Billeder

Her følger flere billeder af Samsung OLED og 9-serie LED TV







 


Mere følger…


Vi har en video mere af Samsung OLED TV, den kommer online senere i dag…

Annonce