Forside Baggrund

Filmstreaming: Det handler om 2,5 mia.


Den nuværende fordeling af det 2,5 mia. store marked for film (uden TV-stationerne). Kilde: YouSee


 


Når streaming-slaget for alvor skydes i gang, her dette efterår, så kæmpes der om del i et milliard-beløb.


Men hvilken kvalitet kan forventes? Læs mere i denne artikel.


HBO og Netflix er på vej ind på det danske marked, og de hjemlige film-udlejere som YouSee/TDC og Stofa slår igen med abonnementsdrevne filmtjenester.


Netflix ved vi ikke så meget om endnu, derimod ved vi at amerikanske HBO lægger an til en storsatsning i Norden. Der kommer til at være HBO her, der og alle vegne, når de åbner om en måneds tid. Datoen kender vi ikke endnu, men det bliver i 2. halvdel af oktober.


Men hvad er det som driver den store interesse. i pludselig at servere flere muligheder indenfor film- og tv-serier til danskerne? VOD, video on demand, er jo ikke noget stort marked lige nu?


 


VOD bliver stort


Jo, men det bliver stort. Meget stort. Især hvis filmleje fra sofaen kan få os til at købe færre film i supermarkedet og leje færre film i videobiksen henne på hjørnet.


Hele markedet for film, udenfor TV-stationernes tilbud, vurderer YouSee/TDC til at være 2,5 mia. danske kroner i dag. Men det kan meget vel vokse, i takt med at mulighederne for leje/abonnement på film/tv øges.


For at film- og tv-streaming skal blive en succes, og blive noget vi finder ligeså naturligt som almindeligt TV (flow TV) og internet, så skal det være tilgængeligt og indholdet skal være i top.


 



 


Men hvem vinder?


De distributører som leverer den/de nemmeste løsninger til at modtage indholdet vinder første runde, og herefter kommer det til at handle om indhold og kvalitet.


YouSee har proklameret at de med YouBio går benhårdt efter at (for)blive størst på markedet for film- og tv-streaming herhjemme. HBO kommer tromlende lige om lidt, med et indtog på det danske marked der kan få karakter af en ren invation. Netflix planer kender vi ikke endnu.


På sigt skal vinderen af streaming-slaget findes hos dem der leverer det bedste og bredeste indhold til prisen, i den kvalitet som flertallet finder god nok.


 


Den tekniske kvalitet?


Jeg har forsøgt at danne mig et overblik over den tekniske kvalitet. Hvad kan vi forvente?


Lad mig slå fast med det samme, det er svært at sammenligne kvalitet før vi har set den på TV-skærm eller projektor. Der er flere faktorer som spiller ind. Udover opløsning og bitrate, er der streaming-protocol, kompression (codec), stabilitet på internet-forbindelse, kvalitet af filmmaster osv.


Med forbehold for ændringer og for løse rygter, så ser det ud til at blive:



  • Netflix: 1080P, i op til 8 Mbit/s
  • HBO: 720P,  i op til 5,5 Mbit/s.
  • YouBio: 1080P, i op til 8 Mbit/s.

HBO kommer ikke med 1080P (Fuld HD) til at begynde med, det kommer først senere.


 


Et stort efterår


Hvordan de enkelte streaming-tjenester vil opleves må vi vente at se.


Men uanset hvem der vinder kampen om kundernes gunst, så bliver det et stort efterår for fans af film- og tv-streaming fra sofaen.


Overvejer du selv at hoppe på en af de nye tjenester?

Annonce