Forside Nyheder

Nokia fanget i snyd med Lumia-reklame


Reklamefilmen skal vise hvor godt kameraet i den nye Nokia telefon er. Der er blot en hage, det er fake.


 


Nokias film der reklamerer for PureView kamera er slet ikke filmet med en Lumia 920.


Nokia er blevet grebet i at snyde med eksemplerne i ny reklamefilm. Filmen der skal vise hvor god den nye Nokia Lumia 920 er til at optage video, er slet ikke skudt med en Nokia telefon.


Det måtte Nokia krybe til korset og indrømme, efter at The Verge påpegede at videoen var fake.


Reklamefilmen viser to på cykel, hvor manden filmer pigen med sin nye Lumia 920 smartphone. Det skal demonstrere Nokia PureView og optisk billedstabilisering.


Men optagelserne er lavet med et professionelt kamera, formentlig et digitalt spejlrefleks i en form for gyro-stabiliseret ophæng samt ved brug af med kunstlys. Detaljerne er ikke så vigtige, pointen er mere at det er fake. En simulation, og ikke den ægte vare.


Undervejs i filmen kan man nemlig se en spejling i en campingvogn, hvor man ser det professionelle kamerahold.


Herunder Nokias video, efterfulgt af en video fra The Verge der afslører forfalskningen. Nokia undskylder, deres video burde være indledt med en tekst, der forklarer at dette er en simulation og ikke den ægte vare.


De har nu lagt en ny video-demo af Lumia 920 ud, som kan ses her.


 


 



 



 


 

Opdatering


Nu hævner designeren Youssef Sarhan at Nokia også må have snydt med de fotos der skal vise hvor godt et kamera Lumia 920 er.


At mobil-kameraet umuligt kan have taget alle de fotos Nokia bruger til demonstration. At flere af de dem må være taget med et rigtigt kamera som et spejlrefleks, og ved brug af kunstlys.


Bedøm selv hans forklaring her.

Annonce