Forside Nyheder

Prisen for HBO er fastlagt


 


Nu har HBO meldt ud hvad det vil koste at abonnere på de populære TV-serier i Danmark.


Som producent af  bl.a. Game of Thrones, Sex and the City, Entrourage, The Newsroom, The Sopranos og Band of Brothers, er HBO en af topspillerne indenfor amerikansk TV-underholdning, og snart kommer de også til Danmark.


Den præcise dato for hvornår HBO åbner i Danmark er endnu ikke offentligjort; Men det bliver engang i løbet af 2. halvdel af oktober, at danskere med hang til TV-serier ad libitum, kan tegne abonnement på et overflødighedshorn af underholdning til stuealteret.


Hidtil har prisen være annonceret til “lige under 10 euro”. Men de må bruge en anden kursoversigt hos HBO, end den vi er i besiddelse af her, for omregnet er de endt på:


79 kroner per måned.


Det abonnement giver fri adgang til alle TV-serierne fra HBO, også de helt nye afsnit. De kommer online mindre end 24 timer efter at de har været vist i USA første gang.


HBO vil også tilbyde filmudlejning, men det betales ved siden af selve abonnementet, afregnet per film.

Annonce