Forside * Nyheder

Rygte: Den nye PS3 kommer om få dage


En uofficiel rendering af hvordan den nye PS3 skulle se ud. Tryk på billedet for et større.


 


Den nye udgave af PlayStation 3, der tidligere har været rygter om, kommer muligvis om få dage.


Den nye PS3 var ventet i forbindelse med spillemessen Gamescom i Køln i midten af august, men der dukkede den ikke op. Nu forlyder det at den er tæt på lancering.


Rygterne om en ny PlayStation 3 konsol startede i sommers, da Sony i begyndelsen af juli indgav en række patentansøgninger på noget der lignede en ny udgave af den populære spillekonsol.


Kort tid derefter dukkede et foto op (Se: Rygte: Her er den nye PS3) af det der angiveligt var den ny-designede tynde PS3-model.


 



Polsk annonce der lokker med en ny PS3-konsol allerede den 28. september. KIlde: nowhereelse.fr


 


Allerede den 28. september


Her en god måneds tid senere er der så dukket et billede op af en polsk annonce, der fortæller om en ny PS3-konsol som udkommer allerede den 28. september dernede. Hvis annoncen ellers er ægte, så får vi snart nok nyheden at se herhjemme også.


Sony afholder snart en pressekonference, i forbindelse med spillemessen Tokyo Game Show. Det kan være dér at rygterne bliver til en nyhed, og vi får at høre hvad den seneste spillekonsol indeholder.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.