Forside * Nyheder

Børnebiograf til Apple-enheder


 


Nordens største film-app til børn


Nordisk Film er klar med en iPad-biograf for børn i alderen 2-8 år, med Smølferne, Rasmus Klump, Tintin, Magnus & Myggen m.fl.


Nu kan børnene få deres egen biograf på iPad, med abonnement på en række populære børnefilm. Min Bio hedder Nordisk Films nye tilbud på iPad og iPhone, der giver adgang til over 120 populære børnefilm.


“Ingen andre tilbud til børn har samlet tilnærmelsesvis så mange af de bedste og mest kendte børneserier ét sted. Børnene kan se lige den film de allerhelst vil, når de vil. Min Bio er den ultimative børnebiograf i trygge rammer. Forældre i hele Norden kan godt begynde at lave popcorn,” siger Mikkel Weider chef for digital forretningsudvikling i Nordisk Film og Egmont.


Min Bio viser Smølferne, Rasmus Klump, Tintin, Magnus & Myggen, H.C. Andersen, Jungledyret Hugo og mange flere. Der skiftes hele tiden ud i filmene, og der kommer løbende flere universer til.


Min Bio er målrettet børn i alderen 2-8 år.


 


Pris og tilgængelighed


Findes til Apple-enheder (iPad, iPhone og iPod Touch).


Abonnement til alle film koster 48 kr. pr. måned. Der er adgang til fem film uden at betale, så forældre og børn sammen kan afprøve den nye app.


Min Bio i App Store

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.