Forside * Nyheder

Boston M serie gulvhøjttalere


 


M-serien repræsenterer et stort skridt fremad for Boston. Udviklet I et samarbejde med Marantz udviklings-guru Ken Ishiwata.


Første model i Bostons M-serie der lanceres i Danmark er M 340. En stor gennemført gulvhøjttaler, med 4x 4½ tomme basenheder, 4½ tomme mellemtone og 1 tomme EWB dome tweeter. Alle enhederne er udviklet af Boston selv.


importøren fortæller:


De 4 basenheder sikrer et stort membranareal, og dermed en fornuftig stram dyb bas, selvom højttaleren har en smal front. Dette har samtidig den fordel at reflektioner fra fronten minimeres, mens det visuelle indtryk passer bedre ind i et moderne hjem.


Enhederne er alle special udviklede af Boston, og er designede med fokus på lav forvrængning og farvning, samtidig med at gengivelsen er både dynamisk og detaljeret.


Det slanke kabinet, er lavet som en kombination af flere forskellige materialer for at sikre en bedre dæmpning. Samtidig har det den fordel, at det visuelle udtryk er blevet både smart og anderledes end de fleste andre højttalere.


Fronten er beklædt med et sort materiale der giver mindelser om læder, og som dæmper reflektioner fra enhederne. Bagsiden og toppen er i øvrigt beklædt med samme materiale. Siderne er en compound af flere materialer, for bedst mulig dæmpning, og fås i enten høj glans sort lak, eller i valnød træfinish.


For at mindske tilbagekoblingen kommer M 340 med en integreret fod, hvor selve højttalerne står på.


Delefilter og stik er selvfølgelig lige som resten af højttaleren lavet i de bedste materialer, hvor fokus har været på at sikre den bedst mulige gengivelse af lyden.


Frekvensgangen går ned til 45 Hz, hvorefter den falder langsomt, og sikrer på den måde en udstrakt dybbas som kobler perfekt med normale lytterum. 1? diskantenheden når helt op til 30kHz og sikrer den luftige detaljerede diskant som karakteriserer M340. M340 har en følsomhed på 87db.


M340 er 103 cm høj, 23 cm bred, og 29 cm dyb, og vejer 21 kg.


 


Pris og tilgængelighed


Prisen i Danmark er 7495,- stykket.


Forhandles af: hififreaks.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.