Forside * Fokus

Microsoft musik- og video-streaming

 


 


Microsoft klar med Spotify-konkurrent samt egen video-streaming. Det frigives sammen med Windows 8 d. 26. oktober.


Nu er Xbox Music på vej. Det er Microsofts musik-streaming, altså en konkurrent til Spotify og de øvrige musiktjenester der tilbyder streaming musik.


Men lad dig ikke narre af at det hedder Xbox Music. Der er tale om en tjeneste der bliver tilgængelig på hele det nye Microsoft-univers, og dermed også Windows 8 (pc som tablet) og Windows Phone 8. Men altså ingen Windows 7 eller Windows Phone 7.5.


Xbox Music vil have et bagkatalog på 30 mio. numre, og bliver dermed en af de mest komplette på markedet. Prisen kendes ikke endnu.


Samtidig dukker Microsofts video-streaming også op i Danmark. Filmene i Xbox Video skal dog mere ses som et suplement til filmtjenesterne fra Netflix, comoYo og headweb, og hvad der ellers bliver tilgængeligt igennem Microsoft, da der ikke er danske undertekster. Xbox Video har ca. 1500 titler i kataloget som kan lejes (betaling per film).


 





 


Xbox Smartglass


Senere på måneden løfter Microsoft også sløret for Xbox Smartglass, der er deres modsvar til Apple Airplay på en Xbox konsol. Men med den forskel at forbindelsen sker over internettet (via skyen), og det betyder at de enheder der arbejder sammen (pc, tablet, smartphone og konsol) slet ikke behøver være på samme netværk.


Smartglass er ikke kun deling af indhold imellem enhederne, det vil også være den “intelligens” der adskiller Microsofts univers fra de almindelige 3. parts tjenester. Det hele bindes sammen på nye måder, hvor enhederne “kender hinanden” og både kan overtage og supplere på indhold.


Smartglass tager udgangspunkt i at der står en Xbox i hjemmet, og derfor vil adgangen til denne ikke være bundet til Microsoft-produkter. Der vil også dukke apps op på Android- og Apple-enheder til denne integration.


Mere om Xbox Smartglass senere.


 



 


Xbox opdateres i denne uge


Microsoft ruller opdateringerne til Xbox ud fra tirsdag d. 16. og i dagene derefter. Herefter vil Xbox være forberedt til alle de nye muligheder for Music, Video og det der følger.


Der er samtidig tale om en hel ny brugerflade til Xbox, der fører spillekonsollen ind i samme univers som Windows 8 og Windows Phone 8. Det byder på en række nye muligheder i forhold til spil, musik og video.







  • Opdateret Xbox 360 User Interface; Flere tiles og en kombineret TV & Movies side.
  • Recommendations and Ratings; Find nye favoriter baseret på dine tidligere sete, hvad dine venner ser og hvad Xbox communitiet anbefaler.
  • Pinning; Personligør dit dashboard ved at gemme dine favorit film, spil, musik og websites til din startskærm.
  • Recent; Tidligere kendt som ?Quick Play? giver dig adgang til dine seneste sete film, spil eller andet indhold du har anvendt.
  • Xbox Video;. Få adgang til tusindvis af film I HD kvalitet til køb eller leje
  • Xbox Music;  En alt i en-musiktjeneste, der giver mulighed for at streame dine egne afspilningslister, abonnere på musik eller købe sange til download
  • Internet Explorer for Xbox; HTML5 browser på dit TV via. Xbox 360


Xbox får også Internet Explorer webbrowser i den nye udgave. Det har været en ønske fra brugerne, som Microsoft nu har opfyldt. Det er en fuld HTML5-browser, ikke en begrænset version.



 







 


Xbox Music


Via Xbox Music kan du abonnere på al den musik, du ønsker, eller købe dine favoritsange til download.


Gennem skyen integreres musikoplevelsen på tværs af din tablet, pc, telefon og dit tv. Med mere end 30 millioner sange i det globale musikkatalog, begynder Xbox Music udrulningen i hele verdenen ? i første omgang på Xbox 360 og senere på måneden på Windows 8 pc’er og tablets samt på mobiltelefoner, med Windows Phone 8, når denne lanceres. På sigt rulles Xbox Music desuden ud på andre platforme.


Xbox Music omfatter blandt andet:







  • Xbox Music Pass. Vil du have ubegrænset adgang til de sange og kunstnere, der interesserer dig ? herunder offline adgang? Få et Xbox Music Pass og nyd reklamefri og ubegrænset afspilning af alle sange i Microsofts musikkatalog på din tablet, pc, telefon og Xbox 360 for 99 kr. om måneden. Xbox Music Pass giver desuden ubegrænset adgang til titusindvis af musikvideoer på din Xbox 360.
  • Xbox Music Store. Ønsker du at eje den musik, du elsker? Xbox Music Store er en omfattende MP3-markedsplads, hvor du enten kan købe én sang ad gangen eller hele albums på din Windows 8 tablet eller pc og på Windows Phone 8.
  • Smart DJ. Smart DJ-funktionen er en hurtig og dynamisk måde at gøre din samling personlig, opdage ny musik og skabe de ultimative afspilningslister. Man kan fx lave kunstner-baserede radiokanaler, der tager udgangspunkt i dine yndlingskunstnere, ligesom du kan navigere rundt i listen af sange på din personlige radiokanal.
  • Cloud Storage. Fra næste år får du adgang til en scan-og-match funktion, så du kan tilføje al den musik, du ejer, til dit Xbox Music cloud-katalog. Det inkluderer musik, du har erhvervet gennem andre tjenester – dermed også musik, der ellers ikke er tilgængelig i Xbox Music-kataloget.
  • Social Music. Xbox Music vil få unikke sociale funktioner i det kommende år, så du kan dele dine musikoplevelser med venner og familie.
  • Platformudvidelser. Xbox Music bliver tilgængelig på andre platforme i det kommende år.

Xbox Music viser ikke kun dit musikkatalog. Med fuld udnyttelse af alle dine skærme vil Xbox Music løfte dine musikoplevelser med slående visuelle effekter. Når du lytter til musik på din tablet, pc, telefon eller dit tv gøres skærmen levende med information om kunstneren med fx. fotos, biografier, covers og diskografier.


Xbox Music er drevet af ?Skyen?. Uanset om det er streaming på Windows 8, på Windows Phone 8 eller en spilleliste på Xbox 360, så er hver oplevelse cloud-baseret, så du får øjeblikkelig adgang til hele dit musikkatalog på nem vis. Med ?cloud sync?-funktionen er dine favoritspillelister ikke længere bundet til en enkelt enhed. Xbox Music Pass-abonnenter kan fx oprette den perfekte spilleliste på en Windows 8-tablet og siden afspille listen fra Xbox 360 eller en Windows Phone 8-smartphone.


På videoen herunder forklarer Microsoft om Xbox Music.


 



 








Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.