Forside Nyheder

Netflix kommer til København


 


Topbosserne fra Netflix har meldt deres ankomst i Danmark, klar til at demonstrere den nye nordiske filmtjeneste.


Danmark er blandt de første lande i Europa, der får mulighed for at streame tv-serier og film fra Netflix. Men siden filmtjenesten annoncerede deres danske indtog i august, har der været radiodødt.


Indtil nu. Nu meddeler Netflix at de kommer til København, for at fortælle mere om deres danske filmtjeneste. Alle topbosserne vil være tilstede, og recordere.dk får også en demonstration af hvad i kan vente.


I USA har Netflix revolutioneret måden at se underholdning på, ved at give folk mulighed for at vælge, hvad de vil se, hvornår og hvor. For en lav månedlig pris tilbyder Netflix et bredt udvalg af tv-serier og film, som kan ses på en lang række enheder, der er tilsluttet internettet. Disse enheder inkluderer PC, Mac, Smart TV, spillekonsoller, Blu-ray-afspillere, smartphones og tablets.


Endnu er der ingen dato for hvornår Netflix åbner i Danmark. Men mon ikke at de afslører den i forbindelse med besøget i København, der ligger tirsdag d. 16. oktober.

Annonce