Forside Nyheder

Nu har iOS6 også problemer med e-mail


Apples supportforum har i de seneste dage flydt over med rapporter om, at det ikke kun er Apple Maps, den er galt med, men at der også er problemer med at få hentet e-mails på iOS6.


Nærmere betegnet er der nogle brugere af såvel gamle og nye iPhones og iPads med iOS6 på, der fortæller om, at de ikke modtager Push-emails fra mailkonti, der er koblet op til en Exchange-server.


Det er langt fra alle, der har problemet, men nok til at det er blevet en større sag på forummet.


Men der er såmænd allerede fundet en løsning, som brugeren Superclay har præsenteret. Man skal simpelthen bare lave ?Dage til synk.? og ?Vis?-indstillingerne om til noget andet end det de står til, genstarte telefonen og så svuppe dem tilbage til ens præference efter genstart. Så skulle Push virke igen.


Du kan læse en mere udførlig beskrivelse af processen HER.


Det kunne dog være interessant at høre, om der er nogle af jer Recordere-læsere, der har haft problemet. Giv lyd i diskussionsfelterne herunder, hvis jeres Push ikke virker i iOS6.

Annonce