Forside * Nyheder

Ny 13-tommers MacBook Pro får 2560×1600-skærm


 


Det kinesiske webforum WeiPhone har nogle interessante brugere, der tit og ofte kan komme op med nogle gode spionfotos. Nu er det sket igen, denne gang med den nye 13? MacBook Pro, som de fleste medier forventer at se afsløret ved Apples pressekonference på tirsdag.


Der har været flere bud på, hvor høj opløsningen ville blive på dens skærm, der skulle blive Apples første 13?-laptop med Retina-skærm. Indtil videre har det kun været 15?-versionen, man har kunnet få med Retina-skærm.


Men ifølge spionfotos fra WeiPhone kan vi ikke bare regne med den dobbelte Thunderbolt-konfiguration og et HDMI-slot, men max-opløsningen på skærmen skulle også været afsløret som værende 2560 x 1600 pixels.


Opmærksomme læsere vil dog lægge mærke til, at billedet med skærmopløsningen viser en indstilling i Windows, hvilket betyder, at at også Bootcamp-konfigurationer vil kunne understøtte den høje opløsning. Med mindre, billedet er fusk, naturligvis. Kanten i toppen ligner dog i høj grad en MacBook Pro.


Hvordan de mange pixels virker, når de klemmes ind på 13 tommer, finder vi ud af på tirsdag.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.