Forside Nyheder

Resident Evil 6 anmeldelse


Uden jeg vil bruge alt for mange linier på Resident seriens forhistorie, så har den taget en drejning fra det uhyggelige og stemningsopbyggende, til hardcore action og mængder at zombier. I Resident Evil 6 er den tendens endnu mere udpræget.


3 forskellige historier


Resident Evil 6 giver dig mulighed for at vælge, hvilken persons historie du ønsker at spille. Du kan fra start vælge mellem Leon, Chris eller Jake (senere kan også spilles som kvinden Ada). De to første er velkendte Resident karakterer, mens Jake er søn af le grand villain, Albert Wesker. Resi 6 er bygget op som et makkerspil, hvorfor alle karakterer, på nær Ada, har en buddy, som enten styres af computeren, en kammerat via splitsceen eller af en onlinemakker. Undervejs i spillet møder du de andre figurer og deres historier flettes sammen. Resi 6 er et stort spil og der loves, hvis du gennemspiller alle figurers historier, over 40 timers gameplay.


Forskellen på figurernes historier er dog ikke som 3 forskellige spil, og visse områder af spillet er de samme, men overordnet synes jeg ideen er god. En lækker feature er i øvrigt at du ind i mellem møder de andre karakterer. Når de sker, søger spillet efter andre spillere online, som du så skal samarbejde med i et stykke af spillet. Det fungerer godt og tjener som et godt afbræk i den normale singleplayerdel.


Se klip fra Leons kampagne herunder.


Er det her Resident Evil?


Hvis ikke det var fordi der på coveret stod Resident Evil 6, skulle man nærmest ikke tro at det var et Resident spil. Leons historie er den der minder mest om det gamle uhyggelige Resident, her er ind i mellem en smule ro og stemningeopbygning, dog uden det bliver rigtig nærværende. Chris historie derimod minder mere om en gang Call of Duty, hvor du spiller som BSAA agent, mens du i Jakes historie er jaget vildt fra start til slut.


De gamle spil mestrede stemning til UG, kryds og slange og selvom grafikken langt fra var på nutidens niveau, fungerede det bare. I Resi 6 er stemningen kun vedligeholdt i kraft af den flotte grafik. Der er områder som minder om det Resi vi kender, men desværre begår spillet den store fejl, at den smukke grafik ikke understøttes af uhygge, ligesom der heller er nogen videre puzzleløsning. Det varer derimod ikke ret længe før tempoet går på overdrive, og zombierne vælter frem i hobetal. Det bliver hurtigt trættende, simpelthen fordi spillet konstant presser dig og aldrig giver plads til, at du kan nyde de smukke omgivelser, gå rundt og udforske verdenen, nedkæmpe en zombie her, få et chok der osv.


Se klip fra offline co-op herunder


 


Udforskning er måske også ligegyldigt da Resi 6 vel nok er det mest lineært opbyggede spil i serien. Der er èn vej og spillet føles indimellem så planlagt at det grænser til det komiske. Eksempel: du har to døre, den ene lige foran dig, den anden op ad en trappe og ned ad en gang, fyldt med liggende og tilsynelandende “døde” zombier. Jeg vælger første dør, som ikke overraskende er låst. Jeg er derfor nødt til at vælge den anden vej. Jeg prøver for en sikkerheds skyld at aflive zombierne før de rejser sig. Jeg kan ikke interagere med zombierne og hverken skud eller kniv ser ud til at have en effekt. Jeg fortsætter forbi zombierne, hen til den anden dør, hvor jeg finder en nøgle til den første dør. Da jeg på min vej tilbage igen går forbi zombierne, sker det jeg, efter at have spillet Resi 6 nogle timer, for længst har regnet ud. Zombierne kan nu pludselig bevæge sig og jeg skal nedkæmpe dem før jeg kan gå videre til første dør. 


Ovennævnte eksempel er typisk for resi 6. Det er umuligt at være på forkant, da spillet har bestemt hvad du skal, hvordan det skal ske og hvilken vej du skal gå. I de gode gamle dage kunne jeg have kommet situationen i forkøbet, dræbt zombierne mens de lå på gulvet og roligt spadseret hen efter nøglen. Nu opnår spillet kun en ting, at irritere og frustrere når man for længst har regnet plottet ud, men intet aktivt kan gøre. 


Nye moves til din “tank”


Styringen af dine karakterer i tidligere spil føltes så tung at den fik betegnelsen “tank-controls”, fordi det slet og ret var som at manøvrere en tonstung tank. Sådan er det heldigvis ikke længere. Din figur kan nu gå og skyde samtidig, og du kan fyre en pokkers masse kill-moves af, så zombiehoveder flyver til alle sider. Det ser godt ud, men du føler dig stadig en smule bundet fordi din figur trods alt stadig føles lidt for tung til at klare de horder af zombier som sendes imod dig. Efter netop af have gennemført Sleeping dogs, hvor styringen var glimrende, føltes Resi 6 fortsat temmelig meget bagud på point.


Se klip fra Jakes kampagne herunder 


 


Konklusion


Resident Evil 6 er et stort spil, med masser af timers gameplay. Der bydes på forskellige historier som flettes sammen på fin vis. Co-op off- og online er godt tænkt og grafisk er spillet fremragende og det flotteste i serien. Desværre lader styringen af din karakter stadig meget tilbage at ønske, ligesom den gamle Resident Evil uhygge og stemning er pist borte. Det er mere Call of Duty med dårlig styring, end Resident Evil. Der er bestemt gode ideer undervejs i spillet, men det virker til at udviklerne har mistet følelsen med serien, glemt hvad det var der drev værket og i stedet troet at kaster de bare alt i fjæset på os, så virker noget nok fængende. Jeg er med på at en serie skal udvikle sig, men i tilfældet Resident Evil 6, er det desværre ikke til det bedre.


 


Karakter: 6/10


 


Udviklet af Capcom


Udkommer til PS3, Xbox 360 og Pc


Testet på Xbox 360


 


 

Annonce