Forside * Nyheder

Streaming er nu vigtigste nettrafik i Danmark


Sådan fordeles forbruget af internet hos landets 2. største bredbåndsleverandør, YouSee


 


Streaming ser nu ud til at have overhalet fildeling, som den største trafikgruppe på internettet i Danmark.


Selvom vi endnu kun er ved begyndelsen af det ventede boom på streaming, så kan interressen fra både musik- og film-streaming allerede nu måles i trafikmønstret, fortæller YouSee.


Nye tal fra YouSee, der er landets næststørste bredbåndsudbyder med ca. 400.000 kunder, viser, at streamning udgør ca. 38 pct. af den samlede downloadtrafik. Fildeling er på kort tid faldet til lidt over 30 pct. efter tidligere at have lagt beslag på næsten 50 pct. af trafikken.


?Udviklingen er kommet ret præcist et år efter USA, hvor streaming sidste år fortrængte fildeling som dominerede trafik-type. Og ligesom dér må vi herhjemme forvente, at streaming-andelen vil vokse yderligere i takt med at flere og flere dropper DVD?en og begynder at leje film og serier på nettet”, siger Udviklingsdirektør Anders Blauenfeldt, YouSee.


 


Giver asymmetrisk forbrug på bredbåndsforbindelsene


Udviklingen dementerer indirekte forventningerne om, at bredbåndsforbruget er på vej til at blive mere symmetrisk, dvs. med lige meget up- og downloadtrafik. Mens der ved fildeling er stort set lige meget trafik begge veje, er der stort set kun downloadtrafik ved streaming.


?Jo større andel streaming udgør, des mere skæv bliver bredbåndstrafikken. Gabet mellem up- og download vokser, også hos den enkelte kunde. Man får simpelthen mere brug for download- end uploadhastighed, og det er faktisk det stik modsatte af, hvad mange har forventet tidligere,? siger Anders Blauenfeldt.


 


YouSee bygger til


YouSee har iværtsat et stort udbygningsprojekt, som skal øge selskabets såkaldte downstream-kapacitet i forbindelse med streaming. Her forventer de at investere et tocifret millionbeløb i udbygning af kapaciteten alene i løbet af efteråret.


Verdens største kommercielle streaming-tjeneste, Netflix, lancerede herhjemme i næste uge, og både serieproducenteten HBO og YouBio er klar med deres streaming-tjenester til november.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.