Forside * Nyheder

Gratis Android-apps kan være farlige


Kilde: Statista


 


En ny undersøgelse afslører, at risikoen for at møde et farligt program er større blandt Androids gratis apps.


Hvis du hører til blandt de mange der foretrækker gratis apps fremfor de betalte, så tilhører du også en gruppe der er mere udsat for forskellige former for krænkelse af privatlivets fred og kriminelle handlinger. Det viser en ny undersøgelse som netværksleverandøren Juniper har lavet på Android-platformen.


De har undersøgt apps i Google Play Store, og tjekket hvilke funktioner i telefonen som de benytter. Undersøgelsen fra Juniper omfatter 1.700.000 apps, der er hentet fra Google Play Store mellem marts 2011 og september 2012.


 


Sporing, kontakter, opkald og sms


En af de populære muligheder for gratis apps, er at spore hvor telefonen er. Dette kan have flere anvendelsesmuligheder, men en del af dem handler sandsynligvis om at kunne præsentere lokale reklamer for brugerne af de apps. Hvis den app ved at telefonen eksempelvis er på Strøget i København, så kan reklamerne lokke med tilbud derfra.


Men der findes også apps som tager fat i din adressebog, og dermed også kan hente oplysninger på din familie og venner, ligesom der er fundet apps med indbygget mulighed for at foretage telefonopkald i baggrunden eller sende SMS’er uden din viden. Den type funktioner er allerede set misbrugt af fjernligsindede app-udviklere, og ifølge Juniper ligger der mange apps i Google Play Store med de muligheder.


Rapporten fra Uniper påviser at 24,14 procent af gratis Android-apps anmodede telefonen om adgang til den geografiske placering., 6,72 procent af gratis apps anmodede om tilladelse til brugerens adressebog, 2,64 pct søgte tilladelse til uovervåget at sende tekstbeskeder, 6,39 procent til hemmeligt at indlede opkald i baggrunden og 5,53 procent ønskede adgang til enhedens kamera.


 


Advarsel om risikoen


“Virksomheder, forbrugere og myndigheder, der installerer disse apps forstår ofte ikke med hvem, og hvordan, de deler personlige oplysninger,” fortæller Dan Hoffman, der er chef for mobil sikkerhed hos Juniper Networks, og han fortsætter:


“Selvom en liste over tilladelser præsenteres ved installation af en app, forstår de fleste brugere ikke de mulige konsekvenser af disse tilladelser” og det gør det svært at vurdere hvilke apps man kan stole på.


Det får nu Juniper til at advare om, at cyberkriminelle bliver mere og mere interesseret i at målrette fjentligsindede apps til Android-styresystemet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.