Forside CES CES 2013

Libratone Zipp vinder CES Award


Danske Libratone Zipp kommer i flere lækre farver, og som standard følger der 3 covers med. Foto: recordere,dk


 


Danske Libratone tildelt CES Awarden: “CES Innovations 2013 Design and Engineering Award Honoree”.


Den danske audiovirksomhed Libratone har netop modtaget den internationalt anerkendte og prestigefulde pris ?CES Innovations 2013 Design and Engineering Awards Honoree? for sin nyligt lancerede AirPlay-højttaler Libratone Zipp.


Bedømmelsen af Libratone Zipp er foretaget af et kompetent dommerpanel bestående af uafhængige industridesignere, ingeniører og medlemmer af fagpressen, og AirPlay-højttaleren hædres for enestående design og banebrydende teknologi i produktkategorien ?Personal Electronics?.


Det fremhæves, at Libratone med Zipp præsenterer en teknologi og et produkt, der udtrykker branchens fremtid. Libratone Zipp overfører lyd trådløst via Apples AirPlay-teknologi uden kompliceret opsætning og uden behov for et Wi-Fi-netværk, takket være Libratones helt nye PlayDirect?-teknologi.


“Det er en stor ære for os at modtage en International CES Innovations 2013 Design and Engineering Awards Honoree for Libratone Zipp. Den fornemme pris er kulminationen på en fantastisk modtagelse af vores nye bærbare højttaler, og det lover godt for 2013,” siger Tommy Andersen, administrerende direktør for Libratone.


Det er andet år i træk, at Libratone modtager den ærefulde anerkendelse som sidste år gik til AirPlay-højttaleren Libratone Live.


Læs: recordere.dk’s første kig på Libratone Zipp

Annonce