Forside Nyheder

Spilanmeldelse: Medal of Honor Warfighter


Medal of Honor er EA´s bud på, hvordan et førstepersons skydespil skal se ud. Isoleret set er spillet udmærket, men det meste er desværre set før.


Man skulle næsten tro at der udleveres faste drejebøger, når et nyt krigsskydespil skal laves. En singleplayer uden nævneværdig historie, en række bombastiske missioner, hvor det minder om deltagelse i en Hollywoodproduceret krigsfilm, nogle karakterer man aldrig rigtig lærer at kende og så en multiplayerdel, som i virkeligheden er der, de fleste nok vil lægge deres timer. Dette må være manuskriptet som både Modern Warfare 3, til dels Battlefield 3 og nu også Medal of Honor Warfighter benytter sig af.


Kort singleplayer


I singleplayerdelen kastes du rundt til en række af verdens brændpunkter. EA har op til udgivelsen fortalt at missionerne er lavet i samarbejde med rigtige spec ops soldater og er taget fra deres virkelige oplevelser. Det er nok ikke ren dokumentar vi spiller, men det er da interessant, hvis missionerne kan drage paralleller til virkelige hændelser. Desværre føles det som om man har oplevet det hele før. Missioner, hvor du skal snipe, køre fjernstyre køretøjer, følge en makker og lignende er der alle sammen. Mest interessant er køre missiorne, som faktisk er rigtig godt lavet.



Nyt er muligheden for at vælge forskellige måder, hvorpå du breacher en lukket dør. Til at starte med kan du kun sparke døren ind, men i takt med at du i slowmotion afliver fjender ved hovedskud, åbnes nye muligheder. Ideen er rigtig god i sig selv, men den er desværre ringe udført. Det har nemlig ingen betydning om du sparker døren ind, hakker den op med en økse eller hvad du vælger. Det er i bund og grund bare forskellige cutscener og har ingen gameplaymæssig betydning. Så kan det ligesom være ligemeget. 


I mellem missionerne ses nogle rigtigt flotte filmsekvenser, grafikken er i det hele taget smuk og gameplayet lægger sig et sted i mellem Modern Warfares hårdtpumpede action og Battlefield. Spillet forsøger der at give et indblik i soldaternes liv, bl.a. følger man en soldats problemer med konen, som mener han bruger mere tid på krig end på familielivet. Cutscenerne er flotte og især delen med soldaten med private problemer har potentiale. Desværre bindes historierne ikke sammen og ender med at blive uinteressante.


Nogle vil formenlig mene at historien er ligegyldig da det bare handler om at skyde løs på alt der rører sig. Har man det sådan vil der ikke være nogle problemer. Personligt kan jeg ikke se, hvorfor et skydespil ikke må have en interessant historie. Det er trods alt gjort før, se bare titler som Killzone og Resistance.


Samlet tager singleplayerdelen ca. 6 timer at gennemføre, så er du kun til offline gaming, bør du overveje om det er pengene værd.



Stor opdatering før du kan spille


Jeg ved ikke om programmørerne har haft lige travlt nok da de smed Medal of Honor Warfighter i trykken. I hvert fald skal du downloade en 200MB stor opdatering første gang spillet smides i maskinen. Spillet kører efterfølgende fint, men jeg kan ikke undgå at tænke på de stakler, som har deres konsol stående et sted uden netadgang. Tro det eller ej, men ikke alle har netadgang. Selv skal jeg ikke længere end til sommerhuset, hvor min feriemaskine kun kommer online, når den fragtes hjem til opdatering. Spiller du uden opdatering, risikerer du store fejl i spillet, bl.a. at det går ned. Det er bestemt ikke rimeligt, når man taler om et helt nyt spil.


Interessante elementer online


Nu klagede jeg tidligere over at Medal of Honor følger samme skabelon som andre skydespil. Heldigvis har de gjort noget anderledes når det kommer til onlinedelen. Først og fremmest har du her mulighed for at spille flere at verdens specialstyrker. Desværre er der ingen spor af danske enheder. Hvert lands enheder har forskellige soldater, heavy gunner, assault osv, og der er en pokkers masse våben, forbedringer og lignende at åbne. 


Menusystemet online er til gengæld ikke særlig gangbart, og det tager tid at få overblik over hvor man holder styr på sine fremskridt, ændrer sin soldat, skifter enhed osv.



De forskellige maps fungerer udmærket, de er varierede og af en passende størrelse. Et rigtig godt træk online er at man sættes sammen i små fireteams af to. Formår man at holde sammen med sin makker, kan man hjælpe hinanden undervejs og der gives ekstra point når I udfører ting i fællesskab. Derudover kan I give hinanden ammunition, granater og lignende. Der gives også point når du hævner din kammerats død og det fungerer i det hele taget rigtig godt, fordi det giver dig en følelse af kammeratskab.


En oplevelse på det jævne


Skal jeg kort nævne de mest interessante ting i Medal of Honor Warfighter, så er det fireteams online samt muligheden for at læne sig ud når der skal kigges om hjørner. Begge disse elementer er rigtig fine. Derudover gør spillet ikke så meget anderledes end konkurrenterne Call of Duty og Battlefield. Grafisk er det pænest offline, hvorimod onlinedelen er lidt grovere. Historien i singleplayer er ikke synderlig interessant og ca. 6 timer lang.


Er du fan af Call of duty eller Battlefield serierne er der nok ikke meget der taler for, at du vil skifte til Medal of Honor. Det betyder dog ikke at spillet er dårligt, det har bestemt sine fine øjeblikke, men det gør bare ikke ret meget for at hæve sig over masserne.


 


Karakter: 6/10


 


Udgives af Electronic Arts


Ude nu til PS3, Xbox 360 og Pc


Testet på PS3

Annonce