Forside Nyheder

Så er Viaplay på PS3


Viaplay lanceres i dag på PlayStation 3. Samarbejdet betyder at Viaplay nu tilbyder Playstation-brugere med Viaplay-abonnement og Playstation Plus-konto ubegrænset adgang..


Viaplay og Sony tilbyder i begyndelsen også henholdsvis en måneds gratis Viaplay eller PlayStation Plus-abonnement, så alle får mulighed for at afprøve tjenesten.


Vi er meget stolte over vores samarbejde med Sony og Playstation 3. Som Nordens førende online-tjeneste er det både naturligt og spændende for os, at vi nu også kan tilbyde Viaplays indhold på en førende spilkonsol og fortsætte med at udvide vores tilgængelighed, siger Viaplays administrerende direktør, Niclas Ekdahl.


Samarbejdet med Sony er det seneste skridt i Viaplays satsning for at udvide rækkevidden og gøre TV, film og direkte sportsudsendelser tilgængelige på så mange platforme som muligt. Viaplay findes allerede på PC og Mac, smartphones, tablets, Viasat-Top-Bokser, Smart TVs og snart også på Xbox 360.


Sony stræber hele tiden efter at kunne tilbyde en samlet platform for underholdning, og på Playstation har man længe kunnet spille spil, lytte til musik og se film. På grund af samarbejdet med Viaplay bliver vores nordiske brugere også de første i Europa til at få adgang til et bredt udvalg af direkte sportsudsendelser på deres PS3?, og konsollen får yderligere en dimension, siger Jim Ryan fra Sony.


Viaplay-applikationen kan downloades fra Playstation Networks startmenu.

Annonce