Forside Nyheder

Telia vil tilbyde HBO uden binding


 


Telia vil ikke binde deres HBO-kunder i 6 måneder. Her bliver streaming-tjenesten et tillæg til Telia TV.


Når HBO ruller ud i Danmark, vil det i første omgang ske via deres partnere Telia og Samsung. Men én ting har HBO høstet meget kritik for – den 6 måneders binding.


Men sådan bliver det ikke hos Telia TV, når kunderne på deres IPTV-tjeneste som nogen af de første får adgang til HBO Nordic. Telia har ingen intension om at binde kunderne, udover den opsigelse der måtte være i selve TV-abonnementet.


Det bekræfter Telia Danmark over for TV 2 Beep.


Hos Telia bliver HBO en tilvalgspakke til Telia TV, og den kommer til at koste 79 kr/måned. Tilvalgspakken består af både tjenesten med tv- og film on demand samt en HBO TV-kanal der viser det populære HBO-indhold.


Til gengæld ville Telia ikke afsløre overfor TV 2 Beep hvornår de åbner for HBO i Danmark. Kun at de er åbnet i Sverige og at de øvrige nordiske lande følger efter senere.

Annonce